50 Jubilaeum Nonbye 1920

Historien om Nonbye

En historie om en mand med visioner, hvor 60'ernes månelandinger spillede en væsentlig birolle

Sand pionerånd, nysgerrighed og vilje har gennem hele livet været de egenskaber hos personen Ole Nonbye, der har ført virksomheden af samme navn frem til at være Danmarks måske mest avancerede leverandør af skilte og visuelle udsmykninger. Men hvad gik forud?

 

1958           

Ole Nonbye afslutter sin læretid som skiltemaler ved et aarhusiansk skiltefirma og får sølvmedalje ved svendeprøven.

1959
Drevet af nysgerrighed og lyst til håndværket som skiltemaler tager Ole Nonbye til Canada for at opbygge kendskab til de nyeste teknikker inden for faget.

1965
Efter hjemkomsten fra Canada arbejder Ole Nonbye som førstemand hos et par forskellige skiltemalere i Aarhus, men det bliver snart klart, han skal være ”herre i eget hus”. Ole Nonbye starter egen virksomhed 1. oktober i kælderlokaler hos Brunsgaard Karrosserifabrik i Odder. Virksomheden har speciale i de selvklæbende folier, som Ole Nonbye har lært om i Canada. I kombination med en solid håndværksbaggrund lykkedes det én-mandsfirmaet Ole Nonbye at få sin første større ordre fra B&O.

 

1969
I de følgende år vokser Ole Nonbye ud af kælderen og rykker i slutningen af 60érne i egne lokaler. Samtidig får firmaet etableret et fast samarbejde med folieleverandøren 3M, som man også i dag arbejder tæt sammen med. Ole Nonbye bliver forhandler af bogstavsystemet VOSStext (enkeltklæbende bogstaver).

 

Det var en tid, hvor verden forandrede sig. Dén tekniske triumf det var, da mennesket satte benene på månen for første gang, var også en begivenhed, der animerede Ole Nonbye til at sætte ord og streger på en spirende ide: den fuldautomatiske bogstav-stansemaskine.


1972
Det bliver lovpligtigt, at danske detailbutikker skal have synlige åbningstider. Ole Nonbye får idéen til at levere åbningstiderne i en ”samlet” blok i stedet for løse bogstaver. Idéen bliver året efter til SystemText.

 

1973
Ole Nonbye og fem medarbejdere er flyttet til nybyggede faciliteter. Firmaet bryder med VOSStext, som kun ønsker, der produceres enkeltbogstaver. Ole Nonbye udvikler sit eget foliebogstavsystem, SystemText. Nu kan kunden bestille hele ord og sætninger. Ole Nonbye etablerer et forhandlernet blandt mange af landets skiltemalere. SystemText opnår hurtigt mærkevarestatus i branchen.

 

1979
Ole Nonbye forfølger sin idé om den fuldautomatiske bogstavmaskine. I samarbejde med Teknologisk Institut, flere ingeniører og elektronikvirksomheder, når man efter tre år målet. En datastyret maskine, SpaceMatic, der kan udstanse og pre-spatiere foliebogstaver. SpaceMatic er verdens mest avancerede maskine på sit område. Med SpaceMatic vokser Ole Nonbye i de følgende år og lægger afstand til konkurrenterne på stort set alle parametre. 3M er som folieleverandør ivrig i sin omtale af vidunderet. Det giver en vækstperiode med nye eksportmarkeder. Den overvældende interesse og efterspørgsel fører til etableringen af et maskinproducerende datterselskab, SignTronic ApS.

1983
Computerstyring er nu et must, og konkurrenterne melder sig på banen. SignTronic ser både truslen og muligheden for at differentiere sig og producere større og mere sofistikerede anlæg til de helt store skilteproducenter. Det fører til skæreplotteren og scanning med direkte udskæring. Eksporten stiger, og de to virksomheder erobrer fortsat nye markeder. Midt i 80érne har Ole Nonbye A/S og SignTronic ApS 50 medarbejdere og en årlig vækst på 50 %. Der nedsættes en professionel bestyrelse, og de to virksomheder etablerer sig i Odders industrikvarter.

 

1989
Et stigende ønske fra markedet om differentieret skiltning resulterer i, at Ole Nonbye udvikler SystemSign. Et nyt klassisk skilteudtryk med 3D-løsninger i metal, træ og plast, som er fræset eller skåret med vandstråle. Ole Nonbye etablerer eget 3D-smedeværksted og har ramt et nyt vækstområde.

1990
Ole Nonbye er først på gaden med digitaltryk af storformater. Som én ud af to europæiske skiltevirksomheder præsenterer man sit eget SystemColor. Her produceres meget iøjnefaldende megaposters baseret på direkte indscanning af foto og tekst uden begrænsninger i format eller overflader. Året efter lancerer virksomheden endnu et produkt til sortimentet, SystemStripes, som er selvklæbende striber i kombination mellem et ønsket antal farver og tykkelser. Det nye er den samlede montering på ruller i 45 meters længde. Senere i 1995 lanceres SystemPylon, som er et fritstående skiltekoncept til placering, der hvor "trafikken" og behovet er.

 

1997
Ole Nonbye etablerer sig i Tyskland og har primært fokus på virksomheder inden for offentlig transport.  DB (Deuche Bahn) bliver kunde.

 

2000
Der gennemføres generationsskifte i virksomheden. Ole Nonbye går på pension, og de tre børn Camilla, Lars og Per overtager aktierne i virksomheden.


2001

Nonbye modtager Dansk Innovations- og Designpris.


2007

Virksomheden køber NYPROFIL i Køge, som man har samarbejdet med i en årrække. Det sker for at tilføre nye kompetencer til huset inden for design.

 

2009
Nonbye lancerer kampagnen No til finanskrisen, som skaber genlyd i både ind- og udland.  Samme år bliver man medejer i tyske Creafol, som man arbejder tæt sammen med på det tyske marked, og indleder partnerskab med CI Concept i Sverige.


2010

Nonbye overtager aktiemajoriteten i CI Concept og norske Visius.

 

2011
CI Concept og Visius skifter navn til Nonbye. Man satser nu målrettet på store mærkevarer på det skandinaviske marked. Virksomheden investerer, som de første i Nordeuropa, i en 1000 dpi-printer. Med print i 1000 dpi og 10 farver åbner der sig helt nye muligheder, hvilket får en rigtig god modtagelse hos kunderne. Året efter investerer man i yderligere en printer af samme type.

 

2013 
Nonbye investerer i den tredje 1000 dpi-printer, som også kan printe i 3,6 meter (dobbeltbredde).


2014

Den 6. januar blev Nonbye ISO 9001 certificeret
Nonbye etablerer sig med eget selskab i Finland og lancerer ny hjemmeside.

 

2015
Nonbye opstarter ISO 14001- Miljøcertificering

 

2016
I marts mdr. fik Nonbye ISO 14001 miljøcertificering, som er den dominerende miljøstandard på verdensplan.

 

 

 

 

NONBYE ODDER

Ole Nonbye a/s, Knudsminde 4, DK-8300 Odder
Cvr.Nr: 58274917

+45 87 81 51 00

mail@nonbye.dk

Google maps

NONBYE SJÆLLAND

Ole Nonbye a/s, Tigervej 12-14, DK-4600 Køge

+45 4343 0777

mail@nonbye.dk

Google maps