Gittes Nye Muligheder 1920

Mød en medarbejder

Afveksling, selvbestemmelse, kunder i alle størrelser, købmandskab og kreativitet

… det er umiddelbart de ord, salgschef Jesper Borchers sætter på sin dagligdag i salgsafdelingen hos Nonbye.

 

Det er utroligt motiverende, men naturligvis også krævende at arbejde med mange forskellige typer af kunder og opgaver,” fortsætter Jesper. ” Det spænder lige fra facadeskiltning og bilindpakning til den mindre familiedrevne virksomhed, til branding for nogle af de helt store globale virksomheder – gennem vores partnerskab i GLIMMA.

 

Jesper Borchers Nonbye 555

Tæt samarbejde
Vi arbejder tæt sammen med kunden på alle opgaver. Vores mål er at hjælpe kunden hele vejen, og der er både brug for godt købmandskab og en kreativ tilgang til opgaven. I vores stræben efter at finde den optimale løsning for kunden er samarbejdet med vores designafdeling og projektledelse utroligt vigtig. Kunden skal jo have mest muligt ud af sit budget, og Nonbye en god forretning.” 

 

 

Skaber sit eget job
”Jeg sætter stor pris på hver dag at være med til at skabe mit eget job. Det gælder både i ledelsen af mine medarbejdere og i selve salgsarbejdet,” siger Jesper. ”Vi arbejder selvfølgelig ud fra vores overordnede strategi, men der er en ekstrem stor grad af frihed. Frihed til selv at planlægge sin dag, og på hvilken måde opgaverne skal løses. Den frihed kombineret med et fantastisk team af kolleger i ryggen, som står klar til at byde ind med deres kompetencer, tage over og drible projekterne helt i mål. Det giver arbejdsglæde… hver dag.”

 

Vi søger Key Account Manager til Sjælland

Daniel fandt tryghed og arbejde hos Nonbye

Glad Pa Arbejde 1280

Daniel har ikke altid haft det let. Det er stadig svært for ham at få dagene til at glide, og han kæmper lidt med forskellige former for misbrug, som han indimellem lykkedes at holde sig fri af.

Men hos Nonbye har Daniel fundet et sted hvor der altid er plads og lidt arbejde i et tempo der passer ham.


Her kan han møde ind når han kan klare det, og gå hvis det bliver for meget. Og netop den frihed gør at han har kunnet klare en længere og længere arbejdsdag - i flere år.


Per Nonbye stødte ofte på Daniel til forskellige sportsstævner og musik festivaller, hvor Daniel, eller Donny Dyt som han kalder sig selv, tit var frivillig medhjælper. Efter at have snakket sammen et par gange foreslog Per at Daniel kunne kigge op til Nonbye, hvis han havde lyst til
at få lidt arbejde. Næste mandag morgen stod Daniel klar, og et øjeblik efter var han i gang.


Daniel går til hånde i både print- 3D afdelingen, og han elsker et skilt med et hav af bogstaver der skal limes.

Daniel er en afholdt medarbejder i en virksomhed med lidt mere plads og lidt højere til loftet.

Nonbye har givet Gitte mulighederne – og hun har taget imod dem

 Birgitte Joergensen Nonbye Grey

 Birgitte (Gitte) Jørgensen har været hos Nonbye gennem de sidste 34 år og har gennem alle årene fulgt med den store udvikling i branchen fra den fuldautomatiske bogstavmaskine SpaceMatic til nutidens mest avancerede 3D print.

 

 

”Hos Nonbye har jeg både fået mulighederne og med glæde taget imod dem,” fortæller Birgitte – eller Gitte som hun helst vil kaldes. ”Da jeg startede hos Nonbye var vores vigtigt arbejdsredskab SpaceMatic, som var en fuldautomatisk bogstavmaskine udviklet af bl.a. Nonbye, som kunne udstandse og pre-spatiere foliebogstaver. I dag arbejder vi med de mest avancerede 3D printere.”

 

 

Produktion – tegnestue - salg
Gitte startede hos Nonbye som 20-årig og var først 15 år i produktionen efterfulgt af 19 år på tegnestuen. I dag er hun i salgsafdelingen. Hun har det rigtig godt med at havde fået mulighederne for at prøve nye arbejdsområder og samtidig kunne drage nytte af sin store erfaring.
Hun har også været vidt omkring med sine arbejdsopgaver lige fra udstandsning og manuel opsætning af åbningstider til butikker over repro af kunst til udsmykning af DSB-togene til nutidens arbejde med print opgaver.

 

Fingrene nede i dejen
Gitte har gennem årene opbygget et særdeles stort kendskab til arbejde med både folier og mange andre materialer, som er meget værdifuldt i arbejdet på tegnestuen og i hendes nuværende job i salgsafdelingen.
”Jeg har i mange år haft ”fingrene helt nede i dejen” og ved rigtig meget om, hvad der kan lade sig gøre i praksis med de forskellige materialer,” siger Gitte. ”Det er et godt input på konkrete kundeopgaver og i min rådgivning af kunder og sparring med kollegerne.”


Spændende nye opgaver
Efter skiftet til salgsafdelingen venter mange nye opgaver på Gitte, som igen får muligheden for at lære noget nyt. ”Det er rigtigt spændende nu også at prøve denne del af Nonbye. Jeg har meget at lære, men det er trygt og godt, jeg har min kollega Pia som mentor til at hjælpe mig med de mange nye ting. Jeg har det godt med kontakten med kunderne og samarbejdet med projektlederne, som overdrager nogle af deres opgaver til os i intern salg, som vi skal køre i mål,” siger Gitte og fortsætter med glæde i stemmen:

 

Det er skønt, der fortsat er brug for mine kompetencer her hos Nonbye, og jeg kan lære nye spændende ting og samtidig udnytte min erfaring. Det glæder jeg mig dagligt over, når jeg går på arbejde.”

NONBYE ODDER

Ole Nonbye a/s, Knudsminde 4, DK-8300 Odder
Cvr.Nr: 58274917

+45 87 81 51 00

mail@nonbye.dk

Google maps

NONBYE SJÆLLAND

Ole Nonbye a/s, Tigervej 12-14, DK-4600 Køge

+45 4343 0777

mail@nonbye.dk

Google maps