SØG
FACADER
MOBILE REKLAMER
KAMPAGNER
SKILTE
VINDUER
UDSTILLINGER
TEMA: ARKITEKTUR & DESIGN

          Se video - klik på pilen...

FORSIDE
OM OS
JOB
DOWNLOAD
FINANSKRISE?
KONTAKT
NYHEDER:

Se alle nyhederne


Nonbye køber andel i tyske Creafol Folientechnik GmbH i Berlin
Målet er at styrke positionen på det tyske marked....


Nonbye investerer i Sverige
Gennem investeringen i svenske CI-Concept får Nonbye fodfæste i Sverige med kontorer i Göteborg og Stockholm. ...


Nonbye i nyt strategisk samarbejde
Med overtagelsen af skilte- og dekorationsaktiviteter i Clemmens & Co. Aps styrker Nonbye sin position på det sjællandske – og især det københavnske – marked. Aftalen betyder samtidig, at Nonbye nu også satser på fremtidens interaktive butiksmedier....


Nonbye skifter logo på 460 mobile enheder for Arla
I oktober måned udskiftede Arla sit rød-hvide logo med et nyt grønt. Nonbye stod for fremstilling af de nye logoer og udskiftede 460 mobile enheder på bare fire dage...
Se alle nyhederne

”Naturen er hentet ind på facaderne”

Kreative, kommunikerende og smukke facader er ofte fostret af den gode idé. Sådan en fik arkitekten Niels Junggreen Have, da han designede Fynsværkets nye kraftvarmeværk. I tæt samarbejde med Nonbye skabte han et udtryk af natur på facaderne, der giver en ekstra dimension til værkets arkitektur.

”Naturen er hentet ind på anlæggets facader i form af fotografiske motiver af kornaks på strå. Naturmotiverne er placeret på udvalgte bygningsfacader, hvor de vil være mest synlige. Motiverne er inspireret af det anvendte biobrændsel - halm. Alle kornaks er forskellige og fotooptagelserne er lavet specielt til formålet. Motiverne er bearbejdet, så de giver et klart, grafisk udtryk. Nogle motiver går fra nederst på facaden og mange meter op, andre motiver er af mere begrænset udstrækning. Det samlede facadeareal med dekoration er 2.500 m²,” fortæller arkitekt Niels Junggreen Have, der har været arkitektonisk konsulent på det nye værk.

Et klart signal
”Det nye kraftvarmeværks bygninger fremstår i høj arkitektonisk kvalitet og giver ved sin facadedekoration et klart signal om miljøsammenhængen i forbrændingen af biomasse. Kraftvarmeværkets tekniske indhold og funktion er samlet i et æstetisk udtryk, hvori landbrugsnaturen også indgår. Bygningerne indvendigt er ligeledes bearbejdet arkitektonisk med lys, farver og indretning, med inspiration fra naturen. Herved gøres der en særlig indsats for at skabe et godt, sikkert og inspirerende arbejdsmiljø, til trods for at det er tung industri. Arkitekturen er med til at øge arbejdsglæde og stolthed hos medarbejderne, og hermed styrke loyaliteten overfor virksomheden. De mange besøgende fra ind- og udland, der forventes at komme for at se verdens største halmfyrede kraftvarmeværk, vil opleve arkitekturen som et positivt bidrag til Vattenfalls image.”

15 års levetid
Hos Nonbye har grafiker Jesper Videbæk været i tæt samarbejde med Niels Junggreen Have om de mange facadefotos, der er billedbehandlet og fritlagt, så de passer til den enkelte facade.
”De mange fotos er printet i fotorealistisk kvalitet i meget stor skala på selvklæbende folier, der er konturskårne og monteret direkte på de plane facadeelementer. Folien med print er af den mest holdbare type med en forventet levetid på ca. 15 år,” siger Per Nonbye fra Nonbye.

 

 

Niels Junggreen Have
Design Arkitektur Landskab
nielsjunggreenhave.dk

Fakta:
Ide, design, arkitektur, fotos: arkitekt Niels Junggreen Have.
Ingeniører: Olav Flach, Vattenfall og Claus Lindegaard, Grontmij Carl Bro. Fotoarbejder, tryk og montering: Nonbye, skilte & visuel identitet.
Facadefolier: 3M

Download løsblad
Vattenfall

Se flere billeder fraVATTENFALL,
Fynsværket i Odense

© Nonbye Ole Nonbye a/s · Knudsminde 4 · DK-8300 Odder · Tel.: 87 81 51 00 · Fax: 87 81 51 01 Legal disclaimer
web by: easy-net