SØG
FACADESKILTE
BILREKLAME
KAMPAGNER
VINDUER
UDSTILLINGER
ARKITEKTUR & DESIGN
DETAILKÆDER

FORSIDE
OM OS
JOB
REFERENCER
DOWNLOAD
KONTAKT
VIDEO
QR-KODER
1000 DPI PRINT

Se flere billeder - klik på de små firkanter...

ISS siger farvel til sine hvide
biler med blå striber

Fremover kører koncernens mest synlige markedsføringssignal i sølvmetallic - også logo og tekst bliver ændret. Farveskiftet gælder vognparkens godt 12.000 biler, som kører rundt i 42 forskellige lande.

Dekorationsopgaven er lagt i hænderne på Ole Nonbye a/s og kræver langsigtet planlægning.

”Dekorationen skal udskiftes i takt med, at bilerne bliver udskiftet, og vi har i gennemsnit vores biler i fire år ”, siger marketingchef Jens Helstrup fra ISS.

Ole Nonbye a/s har været med i udviklingsopgaven og monterer bilerne med en speciel 3M-folie. Logoet er fremstillet i en blank spejlfolie. Årsagen til farveskiftet er, at ISS i dag opererer med meget andet end rengøring. ”Vores hvide farve stammer fra 1970’erne og har et klinisk udtryk, som signalerer rengøring. Med den sølvgrå
farve og teksten Facility Services får vi et andet image og signalerer, at vi også står for ejendomsservice, kantinedrift og kontorservice. Derudover symboliserer den sølvgrå farve de værdier, ISS er funderet på, og det er kvalitet, entreprenørånd
og ærlighed ”,forklarer Jens Helstrup.

Sidegevinsten er, at bilerne får en bedre gensalgsværdi. Efterspørgslen er nemlig større på brugte sølvgrå biler end på hvide, og det betyder årlige millionbesparelser for ISS.

© Nonbye Ole Nonbye a/s · Knudsminde 4 · DK-8300 Odder · Tel.: 8781 5100 · Fax: 8781 5101 Legal disclaimer
web by: easy-net