-->
Nonbye Folie Produktion 1920

Nonbye tager nordisk kvantespring

Med købet af forretningsområdet ”Skylt & Decor” hos det Pågen ejede svenske Systemtext AB styrker Nonbye sin position på hele det nordiske marked og skaber nye danske arbejdspladser

Hos Nonbye er det en del af strategien konstant at se på mulighederne for at styrke virksomhedens konkurrencemæssige position til glæde for kunder både i Danmark, Norden og world wide – og ikke mindst de, som har lokationer i flere lande.  Derfor er opkøbet af ”Skylt & Decor” hos svenske Systemtext med til at give Nonbye et væsentligt løft i Sverige og dermed i hele Norden. Nonbye har nu kontorer i de tre største byer i landet, og den fremtidige omsætning i Sverige forventes at nå 90 mio. SEK.



Top 3 i Sverige
Med købet af dele af Systemtext AB kommer vi i top 3 på det svenske marked,” fortæller direktør Lars Nonbye. ”Samtidig styrker vi vores kompetencer med de nye kolleger, får nye kunderelationer og opnår betydelige stordriftsfordele. Vi er i dag den største aftager af PVC-frie og miljørigtige folier i Norden, og det åbner nye muligheder.”

 

Mere dansk produktion
Nonbye har valgt at fastholde al produktion på dansk grund, og har således ikke købt produktionsdelen med fra Systemtext AB. ”Vi har rigtig dygtige folk i Odder samt en omfattende og up-to-date maskinpark, så vi kan løse stort set alle opgaver, hvilket nu kommer endnu flere kunder til gode” siger Lars Nonbye. ”Vi kommer med stor sandsynlighed til at udvide med flere produktionsfolk i det østjyske.”

 

Styrker det internationale arbejde
Med den styrkede position i Sverige og hele Norden fastholder Nonbye den positive udvikling, som også er drevet af partnerskaber i GLIMMA, som er verdens største branding netværk. Her har Nonbye ansvaret for hele Norden.


”Vi får flere og flere kunder, som ser fordelen i at lade os, i samarbejde med vores kolleger i GLIMMA, håndtere internationale kampagner med udrulning i mange lande,” siger Lars Nonbye. ”Her vil vores styrkede position i Sverige også give nye muligheder for at servicere vores kunder endnu bedre, øge vores stordriftsfordele og skabe nye danske arbejdspladser. Alt sammen områder som har stor vægt i vores daglige prioriteringer til glæde for både kunder, medarbejdere, regionen og Nonbye.”

 

 

Lars Nonbye Dush

Lars Nonbye

Adm. direktør

Mobil +45 4090 8000
ln@nonbye.dk

NONBYE ODDER

Ole Nonbye a/s, Knudsminde 4, DK-8300 Odder
Cvr.Nr: 58274917

+45 87 81 51 00

mail@nonbye.dk

Google maps

NONBYE SJÆLLAND

Ole Nonbye a/s, Tigervej 12-14, DK-4600 Køge

+45 4343 0777

mail@nonbye.dk

Google maps