Nonbye leverer visuelle identitetsløsninger til nogle af Europas mest krævende og miljøbevidste virksomheder. Derfor er det af afgørende betydning for os og vores kunder, at vi kan leve op til de store krav på kvalitets- og miljøområdet. Vi har gennemført store investeringer og ønsker proaktivt at tænke miljø og bæredygtighed ind i vores CSR politik.
Nonbye indførte i 2014 ISO 9001-certificeringen af sin produktion gennem det internationalt anerkendte certificeringsbureau BSI. Efterfølgende har vi også opnået ISO 14001 miljøcertificering, som er den dominerende miljøstandard på verdensplan.
Et miljøledelsessystem efter ISO 14001 har udgangspunkt i virksomheden, dens processer og aktiviteter og fordeler her ansvar og kompetence samt beskriver miljøopgaver i hverdagen.
ISO 14001 opstiller krav til de enkelte elementer i miljøledelsessystemet, som virksomheden skal opfyldes for at blive certificeret.
En Grøn Smiley udstedes af Arbejdstilsynet og viser, at virksomheden opfylder gældende lovgivning på området og ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Den er dermed et symbol og signal til omverdenen om, at virksomheden har orden på sit arbejdsmiljø – både det fysiske og psykiske. Nonbye har haft Grøn Smiley mange år i træk, og således har vi også en gældende i år.
På vores brede sortiment af printløsninger kan vi tilbyde miljørigtige printfarver uden indhold af tungmetaller og opløsningsmidler (UV-farver). De er bl.a. godkendt til brug i legetøjsindustrien og har opnået miljømærkning for hhv. ASTM F963-08 (Nordamerika), EN71-3 (Europa) og det nordiske Svanemærke. De indeholder altså ingen farlige stoffer og har kun lidt eller ingen påvirkning på miljøet.
Et af de områder, hvor det virkelig giver mening at finde nye miljørigtige produkter, er de selvklæbende folier. De bruges i stor stil af alle udbydere af visuel kommunikation i den grafiske branche til formål som bilreklamer, lastbilsdekorationer, in-store løsninger, storformatprint og et utal af andre anvendelser.
Vi har i en årrække fungeret som testcenter for bl.a. 3M’s innovationer inden for dette område, og i samarbejde med store virksomheder som bl.a. LEGO har Nonbye været med til at drive processen med at få disse pvc-frie folier frem til markedet.
Nonbye var således de første til at bruge og tilbyde disse nye pvc-frie produkter og vi oplever en stigende interesse fra flere og flere virksomheder, som også gerne vil skåne miljøet for unødig påvirkning af bl.a. blødgørende ftalater. 3M’s pvc-frie folier indeholder ligeledes 60 procent mindre opløsningsmiddel end traditionelle selvklæbende folier og er bygget op omkring bio-baseret materiale. Vil du gøre noget godt for miljøet, kan du bestille din næste reklame kampagne på 3M’s pvc-frie folier.
Nonbye vil konstant søge at mindske virksomhedens påvirkning af miljøet i form af et aktivt miljøarbejde.
Det er Nonbyes klare hensigt, at virksomhedens aktiviteter gennemføres med mindst mulig forurening af det ydre miljø, under hensynstagen til virksomhedens tekniske og økonomiske muligheder.
Det betyder i praksis at Nonbye: